Oh, Josephine

  • Oh, Josephine
  • Oh, Josephine
  • Oh, Josephine
  • Oh, Josephine
  • Oh, Josephine
  • Oh, Josephine
  • Oh, Josephine

Kære publikum

Rigtig hjertelig velkommen til dette års portrætforestilling. 

I år har vi valgt at springe 100 år tilbage i tiden, og præsentere jer for et portræt af en af de største verdensstjerner vi har haft – Josephine Baker.  

OH, JOSEPHINE er ikke bare et personportræt. Det er i lige så høj grad et portræt af Danmark i 1920-40’erne. En periode, hvor mange af grundstenene til nutidens samfund blev lagt. Her splittede politiske og kulturelle diskussioner om køn, race, seksualitet og kunst – samfundet. En polarisering som vi stadig møder i dag – 100 år efter. I OH, JOSEPHINE møder vi kulturelle koryfæer som Agnes Henningsen, Gerda Wegner, PH, Leo Mathiesen, Lulu Ziegler, Carl Nielsen m.fl. Personer der alle har haft stor betydning for vores samfund i dag. 

Josephine Baker blev født i USA i 1906, hun bosatte sig i Paris og blev fransk statsborger, men turnerede rundt i hele Europa. Under 2. verdenskrig var hun en del af den franske fremmedlegion, og i 1950’erne begyndte hun at adoptere børn fra hele verden – The Rainbow Tribe. Børnene var et symbol på, hvordan hun mente vi kunne og skulle leve side om side på tværs af race. Josephine døde i 1975. I dag ligger hendes sarkofag i Panthéon i Paris som én ud af seks kvinder.

Velkommen til vores portræt af Danmark i FORTID og NUTID, et portræt af en nation i én tid, hvor kulturen ulmer og skaber nybrud, hvor gamle normer nedbrydes og hvor der er behov for udvikling og nysyn – det hele mens vi står på kanten af en verdenskrig …

Rigtig god fornøjelse
Det Flydende Teater og Teatergrad

 

På og bag scenen

Medvirkende Malou Takibo, Luise Kirsten Skov, Rolf Hansen, Marie Louise von Bülow og Hans Find Møller
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker Thomas Markmann
Komponist + sangtekstforfatter Marie Louise Von Bülow
Koreograf Gunilla Lind
Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap
Kostumedesigner Olivia Hetman
Lysdesigner Flora Pelle Brandt
Lydtekniker Ingvild Njølstad Skandsen
Kreativ producent Christine Worre Kann
Produktionsleder Josefine Bitsch
Instruktørassistent Johanne Vang Kristensen
Afvikler Ingvild Njølstad Skadsel + Therese Indiane Nauta

Grafiker + sociale medier Nethe Ellinge
Fotograf
Per Morten Abrahamsen
Film Anders Graver
PR/presse HAVE Kommunikation & PR
Presse-, billet- + turnéansvarlig Mathilde Høm Kristiansen
Regnskabsfører Jette Nielsen, JN Regnskab
Teaterleder Det Flydende Teater Pelle Nordhøj Kann
Teaterleder Teatergrad Christine Worre Kann

En stor tak til 

Sophienholm, Kultur 2200, Villa Kultur, Rust, Anna Sofie Rimestad, Veronica Hodges, Mathias Sprogøe Fletting, Sandra Yi Sencindiver og til alle teatre og teatereforeningere der knokler for at vores forestilling kommer ud i alle afkroge af Danmark.


Teatergrad skaber alle forestillinger i dialog med publikum. Vi vil gerne takke alle, som allerede har været i dialog med os om denne og tidligere forestillinger. Samtidig vil vi opfordre alle der har lyst, til at fortælle os om deres oplevelse af forestillingen. Enten efter forestillingen eller på mail til josefine@teatergrad.dk


 

Det Flydende Teater bestyrelse
Maja Ries (forperson), Andreas Garfield + Anne Ellemann

Teatergrad bestyrelse
Merethe Eckhardt (forperson), Niels Righolt, Marie Lundgaard + Carsten Haurum

Oh, Josephine

 

Hjælp os med at dele din oplevelse på Instagram.
Husk at tagge @teatergrad/#teatergrad


 

Teatergrad TALK

Ved udvalgte forestillinger inviterer vi publikum med til en talk, hvor vi via ekspertviden fra specielt indbudte gæster, perspektiverer og diskuterer de relevante tematikker der ligger til grund for vores forestillinger. 

Du kan lytte til Teatergrad TALK via vores app TEATERGRAD som er tilgengængelig dér, hvor du downloader app’s.

Læs mere her »


 

Oh, Josephine

AKTIVISTERNE

Premiere januar 2024

Klimakrise, krig i Europa, eksplosiv inflation, ligestillingskamp, #Metoo og demokratisk underskud. Listen af presserende samfundsproblemer kan fortsætte i det uendelige, og alt imens politikerne har travlt med Store bededag og undersøgelseskommissioner, vokser problemerne sig kun større. Men hvor bliver folkets oprør af? Har velfærdssamfundets lune tæppe lagt sig som en bekvem lammelse over hele befolkningen?
 
Med forestillingen AKTIVISTERNE inviterer Teatergrad publikum ud på en kalejdoskopisk vandring gennem de seneste 60 års aktivisme i både ord, billeder og musik. Det bliver en tur, der både provokerer, motiverer og inspirerer publikum til at konfrontere deres egen tilfredshed med tingenes tilstand. AKTIVISTERNE stiller spørgsmålene: Er civil ulydighed vejen frem? Hvor går grænsen mellem aktivisme og ekstremisme? Og hvor blev 68’er-generationen af – kommer de overhovedet udenfor villavejene længere?
 

 

Du kan læse mere om alle Teatergrads forestillinger 2023/2024 her »


Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website og til markedsføring. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.  Læs mere